Hvordan skifter man A-kasse?

Når du skal vælge A-kasse, såkaldt arbejdsløshedskasse, er det selvfølgelig vigtigt, at du melder dig ind i den rigtige. Der kan findes mange grunde til at skifte fra en A-kasse til den anden. Sommetider har det at gøre med, at karrieren går i en ny retning og indenfor et nyt fagområde. Mange danske A-kasser er specialiserede på et specifikt arbejdsområde, såsom handel eller industri, og hvis du begynder et arbejde indenfor et andet fagområde i forhold til dit nuværende, kan det være værd at skifte til en A-kasse, som varetager faglige værdier specifikt for din nye branche.

Andre gange kan et skift have økonomiske årsager. Der kan være en del penge at spare, f.eks. hvis man skifter fra en faglig til en tværfaglig A-kasse, som har en bredere medlemskreds. Hvis du er økonomisk presset i hverdagen, kan det være fornuftigt at sammenligne priser på de forskellige A-kasser. Der findes mange oversigter på internettet, som giver et godt overblik over priser, specialiseringer, medlemstal, tilknyttelse til en fagforening etc. for de danske A-kasser. Når du har bestemt dig for at skifte A-kasse, bør du starte med at meddele din nye A-kasse om ønsket overflytning. For at sikre, at du bevarer dine fordele fra din tidligere A-kasse, f.eks. at din optjente dagpengetid overføres til din kommende A-kasse, skal du lade A-kasserne håndtere overflytningen hinanden imellem.

Hvis du begynder at melde dig ud af din gamle A-kasse kan du risikere at miste din anciennitet og bl.a. skulle starte forfra med 12 måneders medlemskab, inden du kan få dagpenge. Som lønmodtager i Danmark kan man skifte A-kasse fra en dag til den anden og begynder ofte at betale kontingent hos den nye A-kasse den kommende måned. Det er altså forholdsvis smertefrit at skifte A-kasse, og A-kasserne ordner det praktiske for dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *